Anders Ruhwald

Epost: mail@ruhwald.net

Nettsted: www.ruhwald.net

CV (pdf)>

 

Jeg er interesseret i menneskeskabte genstande, som vi omgiver os med, deres placering, og vores forhold til dem. Jeg har koncentreret mig om at skabe en serie af arbejder der kunne forstås som funktionelle genstande i konkret forstand, men som samtidigt ikke kunne affærdiges som dette alene og har dermed forsøgt at skabe et forum for debat om tingenes natur.

Ved at anvende en formmæssig tvetydighed som strategi, prøver jeg at bibeholde en forståelsesmæssig åbenhed i de enkelte værker. Jeg søger en genkendelighed, som, når den bliver identificeret, straks bliver destabiliseret af et andet element i værket.

Dette kan enten ske igennem form- og materialemæssige referencer, eller ved at give en forståelsesramme via titler på værkerne. Jeg antyder funktionaliteter og sammenhænge, som måske eller måske ikke er der, og lader keramik gå i dialog med plexiglas, mdf, balloner m.m., for at pirre nysgerrigheden om materialernes beskaffenhed. Formålet er at engagere beskueren mest muligt i de enkelte værker og deres kulturelle sammenhæng. Beskueren bliver dermed nødt til at tillægge sin egen personlige historie og viden for at få værkerne til at give mening.

Tilbake

Anders Ruhwald